Diamant har en meget høj grænsefladeenergi med almindelige metaller og deres legeringer, så diamanter ikke kan infiltreres af almindelige lavtsmeltende-legeringer, og svejsbarheden er ekstremt dårlig. På nuværende tidspunkt forbedres svejsbarheden mellem diamant og metal hovedsageligt ved at tilføje stærke karbiddannende elementer til kobber-sølvlegeringsloddet eller ved at metallisere diamantoverfladen. ①Aktiveret loddemetode Loddemetalet er generelt lavet af kobber-sølvlegering indeholdende Ti, og det er svejset i en inert gas eller vakuum uden flux. Den almindeligt anvendte loddesammensætning Ag=68.8vægt%, Cu=26.7vægt%, Ti=4.5vægt%, de almindelige fremstillingsmetoder er buesmeltemetode og pulvermetallurgimetode. Som et aktivt element reagerer Ti med C under lodningsprocessen for at danne TiC, som kan forbedre befugtningsevnen og bindingsstyrken af diamant og loddemetal. Opvarmningstemperaturen er generelt 850 grader, holder i 10 minutter, langsom afkøling for at reducere intern stress. ②Svejsning efter overflademetallisering Metalliseringen af diamantoverfladen er at belægge metallet på diamantoverfladen ved overfladebehandlingsteknologi, så overfladen har ydeevnen af metal eller metal. Generelt er Ti belagt på overfladen af diamant. Ti reagerer med C for at danne TiC. TiC og Ag-Cu-legering har bedre befugtningsevne og bindingsstyrke. På nuværende tidspunkt er de almindeligt anvendte titaniumpletteringsmetoder: vakuumfysisk dampaflejring (PVD, hovedsagelig inklusive vakuumfordampningsplettering, vakuumforstøvningsplettering, vakuumionplettering osv.), kemisk dampplettering og pulverbelægningssintring. PVD-metoden har en lav enkeltbelægningsmængde. Diamantens temperatur under pletteringsprocessen er lavere end 500 grader C. Belægningslaget og diamanten er fysisk klæbet og har ingen kemisk metallurgi. Den kemiske reaktion mellem Ti og diamant i CVD-metoden danner en stærk metallurgisk binding. Reaktionstemperaturen er høj, hvilket beskadiger diamanten.

